Det kan være enormt hyggeligt at tage på sejlads med familien og vennerne. Det gælder både i de danske farvande, hvor du måske selv sejler, men også ferien sydpå, hvor en lokal kaptajn guider jer rundt. Hvis du skal ud og sejle i ferien, så får du her fem tips til en sikker sejlads.
1) Øv svømning inden den står på sejlads
Uanset om der skal børn med på feriens sejlads eller ej, så er det alligevel en god idé, at alle parter, der skal med ombord, kan svømme. Skulle du derfor have børn kan det være en fordel at tage dem med i svømmehallen, for at de kan øve sig på svømningen. Det kan også gøre hele ferien og sejlturen lidt sjovere, hvis I har mulighed for at svømme ved båden i forbindelse med et stop på turen – dette er f.eks. en klassiker på sejlturene med piratskibe man kan komme på i Alanya.
2) Undersøg vejrforholdene
Vejret er så utroligt afgørende, når du og din familie skal ud for at sejle. Derfor er et rigtig godt tip at holde øje med vejrforholdene. Særligt vindstyrke skal du tjekke, for det kan få alle både til at gynge i bølgerne. Hvis det tyder på hård vind, så er det nok en god idé at udskyde sejlturen.
I samme forbindelse kan du også tjekke vandets tilstand. Det kan være, at der er tidevand eller stærke strømme, som du bør være opmærksom på. Særligt omkring ækvator, f.eks. ved Zanzibar, kan tidevandet være mange meter.
3) Husk redningsvesten
Redningsvesten har dette navn af en grund. Vesten kan nemlig uden tvivl redde liv. Det kan derfor ikke understreges nok, at den er så utrolig vigtig at have på. Hele 9 ud af 10 drukneulykker havde offeret ikke redningsvesten på, og det kan sætte tingene lidt i perspektiv. Ikke nok med at vesten skal på, den skal også sidde godt til, og alle bør være bekendte med redningsvestens funktioner.
4) Hav en kontaktperson på land
Skulle uheldet være ude, og der sker noget med båden, så kan det være en virkelig god idé at have en kontaktperson på land, som I kan få fat i. På den måde kan I hurtigt få kommunikeret, at I har brug for hjælp. Hvis I ikke har en kontaktperson på land, så kan det alligevel være en god idé at fortælle nogen om jeres sejle planer og om forventet hjemkomst. Hvis I ikke kommer hjem som planlagt, så er der en større chance for, at der er nogen, der kan undre sig og tjekke, om I er okay.
5) Tænk på de næste på vandet
Lad nu være med at smide skrald og lignende i vandet. For det første er det slet ikke godt for miljøet, som i forvejen er ret presset. Derudover handler det om god pli, men også om sikkerheden. Plastik og lignende i vandet kan i nogle tilfælde påvirke bådens evne til at kunne sejle. Hvis I ikke kan komme til land som planlagt, er det ikke sikkert for jer passagerer. Denne usikkerhed kan dog helt undgås. Tag i stedet affaldet med hjem, eller smid det ud i en container ved land. Så er det også mere sikkert for de næste, som skal ud for at sejle.